Kl. 13:10 – Tidlig udtærskling

Der kom hurtigt små hvide tjavser på himlen, og efter kort tid var disse blevet til flotte cumulus, som dækker himlen så langt øjet rækker. Vejrudsigten lyder god, dog med stor risiko for tidlig overudvikling. Max højde 2600 m i eftermiddag.

Klubklassen skal flyve en 319 km speed task med fem vendepunkter. Felipe (ZB) og Morten (DP) har valgt at starte tidlig på opgaven og tærsklede begge ud ved 12.45 tiden og er godt på vej.

Dejligt med noget ordentligt flyvevejr!

I aften skal vi til argentinsk aften, hvor vi bl.a. skal se tango show.

Internettet har det igen noget svært her på flyvepladsen, så billeder kommer senere.

/Kristina