En hyggelig aften

I går aftes var vi til middag på en Hacienda hos Mario. Haciendaen lå ude i absolut nowhere, langt ude af nogle grusveje. Stedet var helt unikt; rustikt på sin helt egen måde, alt var bygget selv. ‘Autentisk argentisk pampas stil’ er nok den bedste vending jeg kan komme på.

Og når man er gæst herude, så bliver man fyrsteligt behandlet. Inde i laden var den åbne ovn, og her blev chorizo og oksekød i lange baner serveret. God argentisk vin manglede bestemt heller ikke.

Mario har fløjet her hele sit liv, og vi fik masser af gode råd. Èn ting er sikkert; en udelanding herude kan blive meget, meget vanskelig. Bl.a. fordi der er så øde, men også fordi mange veje slet ikke findes officielt (og dermed på kort). Noget helt andet er, at efter høsten forlader de fleste deres gårde for ferie, og hundene bliver tilbage. Og hunde herude er ikke kæledyr, men vagthunde…

Kortet studeres og råd gives

I forgårs landede i øvrigt en tysker blot 17 km. fra Chaves. Bil-GPS’en foreslog 8 veje derhen. Da de havde prøvet de 7, og stadig ikke fundet flyet, viste den 8. sig heldigvis at give gevinst. Alt i alt; det kan tage LANG tid at komme hjem igen. Mobildækning er en sjældenhed, så man må stole blindt på sin SPOT. Af hensyn til sikkerheden vil et motorfly derfor også flyve opgaven igennem efter feltet for at lokalisere eventuelle udelandinger.

Mario’s kone, Ines, kunne i øvrigt tale dansk. Hun er efterkommer af de danske immigranter, der kom herud for mange år siden. Det er der faktisk en del der kan herude. Ganske sjovt.

Det var utroligt hyggeligt, men da vi kunne se lyn og CB’er nærme sig, måtte vi i al hast flygte tilbage til Chaves: Hvis først en kraftig CB’er rammer området, kommer man ikke sådan lige derfra igen på grusvejene (og slet ikke i den gas-drevne fiat uno, som vi har lejet )

Det ender nok med, vi tar’ den med os hjem!

Vores fine Fiat Uno har vi lejet for den nette sum af 1000$. Til gengæld kører den på gas, og der er ikke rigtig nogen bund i den. Et prægtigt syn med 5 velvoksne danskere indeni!