Afgang til Uvalde fra Houston med søsters Truck og Sundbergs Jonker

Inbound Dallas – namme-nam

Susanne og Alex’ mange hunde

On The Road Again : flat!

Morgen stemning i GHSA Klubhuset

Aflæsning af Polske og Finske Container i Uvalde

Aflæsning af Polske og Finske container i Uvalde

Arne og Leo besigtiger containeren

33 grader og 96% luftfugtighed

JS1 Revelation 21m ser dagens lys i USA for første gang

Traileren næsten ude med løbende småjusteringer

Jay og Arne efter Biannual Flight Review

Jeg ankom i lørdags uden problemer via Hamborg-London-Houston i pragtfuldtvej og mindst 10.000′ base med 3/8.

Jeg blev hentet i lufthavnen af min svoger Alex og tilbragte en hyggelig aften på hans og min søsters ranch, Quail Run Ranch. Min søster er godt nok pt i Danmark så hende ser vi først under konkurrencen. Søndag morgen fyrede vi op under min søsters truck (dejligt med nogle ordentlige heste under kølerhjælmen!) for at jeg kunne køre direkte til Houston og Greater Houston Soaring Society (GHSA) hvor jeg med meget kort varsel havde fået aftalt Biannual Flight Review samme eftermiddag.

Det sidste er som bekendt det krav FAA pludeselig ville håndhæve for at jeg og temmeligt mange andre skulle igennem før vi må flyve på et FAA valideret certifikat. Der bliver travlt i næste uge for dem som ikke har fået dette på plads endnu.

Det var også her i GHSA, at vi havde aftalt modtagelse af vores ene JS container fra Syd-Afrika idet vi havde brug for at forberede nogle ting inden vi gør det officielt i Uvalde….

Efter små 500km i totalt afslappet kørsel og AC kørende for fulde blæs (der var 35 grader og meget ubehageligt fugtigt) i en blanding af sol, regn og tordenvejr ankom jeg og blev modtaget utroligt venligt og imødekommende. Det skal ses i lyset af, at det er kun lidt over tre uger siden de havde en frygtelig ulykke her som nogen af Jer måske har hørt.


Under fremvisningen af deres hangar mødte jeg Dean der mente jeg lige skulle se klapperslangeskindet han lige havde fundet i sit cockpit. Oprindeligt havde der været mus i hans vinge men for nogen tid siden havde han opdaget at de heldigvis var væk, hvilket slangeskindet fint forklarede. Herefter drøftede vi seriøst om det næste dyr der skulle sendes ind var et væsel og problemet med hvad der nødvendigvis måtte komme efter væslet når det havde ordnet slangen.

Fik mit biannual flight review (2 flyvninger i en Blanik med en FAA instruktør) uden problemer i slatne og våde 3000′ skygader.

I løbet af aftenen ankom mine gode venner Leo og Jennifer (der er vores USA agenter for JS) og vi spiste en hyggelig middag sammen med formanden og et par andre fra bestyrelsen i GHSA.

Dean viser klapperslange skindet fra hans cockpit

GHSA sætter iøvrigt nye standarder for klubhuse med panorama vinduer og sovekabiner hvor vi blev indkvarteret.

Mandagen gik i fisk fordi shipping firmaet havde problemer med at få containeren ud fra et omlæsningsområde efter transport med tog fra Charlston. Meget frustrerende og vi måtte igang med de helt store omplanlægninger. Ny dato hed nu onsdag!

Tirsdag tidlig morgen kørte vi i Leo og Jennifers bil til San Antonio, i gråt og overudviklet kedeligt vejr, hvor jeg hentede en anden pick-up truck hos en bekendt som Uys og Attie Jonker skulle bruge. Denne bekendte viste sig iøvrigt at være en samler af historisk teknologi og jeg opdagede til min overraskelse at han i sit lokale omme bagved blandt andet havde en Enigma maskine fra 2. verdenskrig som han havde købt af de Schweiziske myndigheder for 8 år siden! Det viste sig, at han er én af USAs mest kendte samlere og museums udstillere. 

Medens Leo og Jennifer kørte direkte til Uvalde kørte jeg sporenstregs til Flight Standards Districts Office lige ved siden af lufthavnen. På trods af lettere forstoppet traffic pga Obama og gerne ville være i byen samme dag blev jeg forbavsende hurtigt ekspederet igennem et kort interview og formularer hvorefter de udstedte et amerikansk certifikat til mig. 

Herfra kørte jeg så til Uvalde. Efter ca. 50km begyndte landskabet at ændre sig (der var faktisk et par bakker rundt omkring)  og pludselig var det 3/8 og meget varmt og solrigt. 25 miles før Uvalde var der placeret den største svæveflyvereklame jeg nogensinde har set for et VM og jeg vidste at jeg var på rette spor.

Da jeg endelig kørte ind i Uvalde oplevede jeg, at byen var betydeligt større og mere velassorteret end nogen af de ydmyge bebyggelser der havde været siden San Antonio. Ikke fordi det virker særligt turistvenligt på nogen måde men de lokale siger at der skulle være gode muligheder for forskellige aktiviteter.

Det blæste godt på flyvepladsen. Og det var varmt. Meget varmt. Men i modsætning til Houston området så var varmen betydeligt tørre hvilket var en lettelse. Men for første gang nogensinde må jeg indrømme at jeg blev lidt forskrækket over, hvor kraftigt solen bager ned her. I løbet af de tre timer jeg var i Uvalde medens vi koordinerede aflæsningen af hhv den Polske og Finske container drak jeg nok fire liter vand. Det her kommer til at gå ud over instrumenter og cockpit som minimum hvis vi ikke passer på. For ikke at nævne alvorlig dehydrering og solskoldning.

I det sydvestlige hjørne hvor der er planlagt tie-down område til os lignede det faktisk en golfbane. Det så vældig godt ud og der var placeret en del vandhaner rundt omkring. Jeg håber at det forbliver sådan trods alle fly og biler i løbet de kommende uger. Jeg så ikke nogen af de berygtede torne.

Da vi var færdige kørte vi de små 400km tilbage igen til Houston (GHSA). I mellemtiden var Bruce og Anita Taylor ankommet og der var stor gensynsglæde hos alle.

Idag onsdag bestod af lige dele frustration og lettelse: frustration fordi shipping firmaet nu havde glemt aftalen og vi havde linet op med diverse gaffeltrucks mm for at løfte fly ud af containeren (vi havde ikke nogen rampe og containere skulle tilbage med det samme) som nu skulle replanlægges. Lettelse fordi at vi lige pludselig alligevel fik hele showet igang. Da containeren ankom var vi efterhånden en del deltagere. Leo og jeg ledede løjerne og vi fik efterhånden alle tre fly, dvs. de to splinterenye JS1…. og SJ som jeg skal flyve i. Trods den lange rejse var alt fint med de to nye fly der i modsætning til mit ikke var transportvogn. I 37 graders varme og 96% luftfugtighed kravlede vi rundt inde i containeren og løsnede diverse transportsikringer. Vi var totalt gennemblødte af sved i løbet af ingen tid. Vi drak nok hver især 3-4 liter i løbet af de 4 timer det her stod på. Den helt store øvelse var at løfte min transportvogn med “SJ” i ud ved hjælp af en gravko og en gaffeltruck men Leo og jeg var 100% enige om hvordan dette skulle foregå og det gik også helt glat. Der var flere GHSA medlemmer der holdt fri idag for at følge med og midt i det hele dukkede Attie og Uys Jonker op direkte fra Dallas og gav en hånd med.

Imorgen er planen, at jeg kører til Uvalde med “SJ”. Det bliver således først fredag – tre dage forsinket, at jeg kan komme igang med at træne men det er sådan set fint nok: jetlag’en er væk nu og jeg er ved at være udsovet. 

Read more →