Epilog fra VM

VM i Argentina er nu et overstået kapitel og vi kan se tilbage på nogle svære dage med tørt og forholdsvis svag termik. Kampen om topplaceringer har været hårdt og der er rigtig mange gode piloter med til en sådan konkurrence, faktisk de bedste i verden :) Når man ser på hvordan verdens toppiloter kæmpede med de noget specielle vejrforhold og stort set alle dem havde varierende resultater, kan vi danskere ikke være andet end tilfredse med vores resultater. Vi lavede godt nok nogle fejl, også nogle der kunne undgås med lidt bedre forberedelse og erfaring, men alt i alt havde vi ikke nogen “off-dag” hvor alt blev tabt på gulvet. Og som man siger, hvis man vil have dårlig vejr, så skal man arrangere en svæveflyvekonkurrence. Et udsagn, der synes at blive bekræftet af at da vi kørte mod nord, skulle vi ikke andet end knap 100 km før vi kunne kigge på de flotteste cumulus og skygader i de resterende 400 km som vores biltur varede (en smule uretfærdig).

Som en slutbemærkning kan jeg sige at det har været en kæmpe oplevelse at deltage i VM og det kan varm anbefales til alle dem der får mulighed for det. Man lærer så utrolig meget af at flyve med så dygtige piloter og stemningen er rigtig god blandt piloter og hjælpere. Og sidst men ikke mindst, en stor tak til alle svæveflyvere og andre i Danmark, der har fulgt med på bloggen og har støttet os!

/Felipe

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lidt flyveshow blev det til

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det er varmt før starterne på sidste flyvedag

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Gridden før start

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vinderene i Klub- og World klasse

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vindere i Standardklasse + nå ja, lidt fan er man jo :)

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Containere pakkes til afgang + Sådan ser vejret ud nord for Chavez